Dansk landrace er en af de to gamle danske svineracer _
De første stambøger blev oprettet i 1906.
I Middelalderen havde kvæg og heste stor økonomisk betydning for landbruget i Danmark. Der findes skriftlige kilder, der fortæller en del om kvæg-og hesteavlen. Svineavlen havde derimod ikke den store betydning, så vi skal helt frem til 1804, før den første bog om svineavl i Danmark udkom.
Bogen var skrevet af forstanderen på Den kongelige Veterinærskole. Han beskriver, at i begyndelsen at af 1800-tallet var der to forskellige typer svin i Danmark. På Øerne var der et mindre, tætbygget svin med opretstående ører, ø-svinet. Og i Jylland fandtes der en større type med langstrakt krop og store hængende ører, det jyske svin.
Dansk landrace blev især udviklet af bestanden af jyske svin. De gode muligheder for salg af svinekød gjorde, at landbruget var interesseret i at fremavle en race, der gav mere kød. Allerede i 1896 oprettede man avlscentre, hvor man arbejdede med at forædle racen. I 1906 begyndte man at føre stambøger over dansk landrace.
Det var ikke bare de danske forbrugere, der ville have svinekød på middagsbordet. I starten af 1900-tallet begyndte dansk landbrug at sælge svinekød til mange af vore nabolande. Især briterne fik forkærlighed for dansk svinekød. Det var særligt bacon, briterne var interesseret i. De vil nemlig have bacon og spejlæg til morgenmad. Bacon er lavet af siderne på grisen, der saltes og røges. I løbet at 1900-tallet blev salget af bacon en af de helt store kilder til indtægter for dansk landbrug. Dansk landrace blev først og fremmest avlet med henblik på baconfremstilling.
Det lykkedes at fremavle et svin med de kvaliteter, der gjorde kødet velegnet til det britiske marked. Det vil sige en lang, forholdsvis mager krop, der gav fine, lange baconstykker. Briterne stillede også krav om, at der ikke måtte være for tykt et fedtlag på kroppen. Eksporten af bacon til De britiske Øer blev en af dansk landbrugs største succeer gennem tiderne.
I 1970 blev der behov for en ændring af racen. Hvor man før udelukkende havde avlet for at forbedre produktionen af bacon, begyndte man nu at avle på andre egenskaber. Tilvækst, udnyttelse af foder, frugtbarhed og kødkvalitet skulle forbedres. Man indkrydsede andre racer, og dansk landrace ændrede sig væsentligt på flere punkter. Der opstod en ny type af dansk landrace. Når man tilføjer "anno 1970" efter artsnavnet på den gamle type, betyder det, at dyrene har de samme egenskaber og udseende, som racen havde indtil 1970.
Senere i 1980-erne indkrydsede man yderligere med racer fra Norge og Finland, så de nuværende danske landracesvin er temmelig forskellige fra den gamle type anno 1970.
Der findes idag en lille bestand på 30-40 dyr af den gamle type, og der gøres et stort arbejde for at bevare det danske landracesvin anno 1970 for eftertiden.
Næste afsnit: Adfærd |
 | | Avl af svin fik stor betydning for dansk landbrug |
|
 | | Svinets tryne er meget bevægelig og følsom |
|
|
|
|
|
