Dansk landracesvin anno 1970 _
Svinet har været holdt som husdyr i Danmark siden Yngre Stenalder.
Vores tamme svin stammer fra vildsvinet. Vildsvinet blev tæmmet i Asien for ca. 9.500 år siden. Siden har det spredt sig med menneskene over det meste af verden. Svinet har nemlig en fantastisk evne til at tilpasse sig omgivelserne. Kun i de mest barske egne af verden findes der ikke svin.
I Danmark dukker de første spor af tamsvin op i Yngre Stenalder. I udgravninger af bopladser har man fundet tænder og knogler af tamsvin. De har sikkert lignet de vildsvin, vi kender idag.
I gamle dage havde man ikke mange svin. Som regel holdt man et svin eller to på gårdene til eget forbrug. Man slagtede om efteråret og saltede eller røgede kødet, så det kunne holde sig vinteren over.
I slutningen af 1800-tallet flyttede en stor del af befolkningen i Europa fra landet og ind til byerne, som hurtigt blev større og større. Det betød, at mange mennesker nu boede under forhold, hvor de ikke kunne holde husdyr til eget forbrug. Behovet for mad fra landbruget steg voldsomt.
Samtidig begyndte bønderne at interessere sig for at forædle husdyrracerne. Rundt omkring i landet opstod der foreninger, som havde til formål at forbedre de forskellige racers kvalitet gennem målrettet avlsarbejde. Avl af svin blev efterhånden moderniseret, så man kunne skaffe mad nok til middagsbordene inde i byerne. Landbruget begyndte at tjene mange penge på svineavl.
Det danske landracesvin anno 1970 stammer fra det jyske svin, som var et forholdsvist stort svin med en langstrakt kropsbygning og store, hængende ører. I 1906 begyndte man at føre de første stambøger over orner af dansk landrace.
I første halvdel af 1900-tallet blev dansk landrace specielt avlet til produktion af bacon især til England, men omkring 1970 blev avlsmålet ændret. Nu begyndte man at avle for at fremme frugtbarhed og kødkvalitet. Man skabte en ny type af dansk landracesvin. Det er det, man angiver ved at tilføje "anno 1970" efter racenavnet på den gamle type. Dansk landracesvin anno 1970 er altså dyr, der ser ud, som racen gjorde indtil 1970.
|
 | | Svin bliver slagtet, når de er 6 måneder gamle |
|
 | | Ørene er halvt hængende |
|
 | | Tamsvinet stammer fra vildsvinet |
|
|
|
Dansk landrace er et baconsvin _
Dansk landrace har en lang krop med et ekstra ribben, der giver lange baconsider.
Det danske landracesvin har arvet den langstrakte krop fra sin forfader det jyske svin. Det jyske svin beskrives som et forholdsvis stort svin med en lang krop og store hængende ører.
Omkring år 1900 blev den danske landrace skabt som officiel race. Efterspørgslen efter svinekød til eksport - især bacon til Storbritanien - gjorde avlen målrettet mod svin til baconfremstilling.
Man avlede for at gøre kroppen længere. Det lykkedes endda at tilføre racen et ekstra sæt ribben. Det var et resultat, der gjorde dansk landbrug internationalt kendt. Den danske bacongris var skabt.
Den danske landrace er hvid og har en meget lang og ikke så kraftig krop. Benene er forholdsvis lange med lette skuldre og kraftige lår. Hovedet er lille med en lang tryne og halvt hængende ører.
I begyndelsen af racens historie var der sortbrogede dyr, men de kunne ikke godkendes til avl og gled derfor forholdsvis hurtigt ud.
|
 | | Det lykkedes danske svineavlere at fremavle svin, der havde ekstra ribben. Det gav kroppen længere sider og dermed mere bacon |
|
 | | Dansk landracesvin har en lang tryne |
|
|
Dansk landrace er en af de to gamle danske svineracer _
De første stambøger blev oprettet i 1906.
I Middelalderen havde kvæg og heste stor økonomisk betydning for landbruget i Danmark. Der findes skriftlige kilder, der fortæller en del om kvæg-og hesteavlen. Svineavlen havde derimod ikke den store betydning, så vi skal helt frem til 1804, før den første bog om svineavl i Danmark udkom.
Bogen var skrevet af forstanderen på Den kongelige Veterinærskole. Han beskriver, at i begyndelsen at af 1800-tallet var der to forskellige typer svin i Danmark. På Øerne var der et mindre, tætbygget svin med opretstående ører, ø-svinet. Og i Jylland fandtes der en større type med langstrakt krop og store hængende ører, det jyske svin.
Dansk landrace blev især udviklet af bestanden af jyske svin. De gode muligheder for salg af svinekød gjorde, at landbruget var interesseret i at fremavle en race, der gav mere kød. Allerede i 1896 oprettede man avlscentre, hvor man arbejdede med at forædle racen. I 1906 begyndte man at føre stambøger over dansk landrace.
Det var ikke bare de danske forbrugere, der ville have svinekød på middagsbordet. I starten af 1900-tallet begyndte dansk landbrug at sælge svinekød til mange af vore nabolande. Især briterne fik forkærlighed for dansk svinekød. Det var særligt bacon, briterne var interesseret i. De vil nemlig have bacon og spejlæg til morgenmad. Bacon er lavet af siderne på grisen, der saltes og røges. I løbet at 1900-tallet blev salget af bacon en af de helt store kilder til indtægter for dansk landbrug. Dansk landrace blev først og fremmest avlet med henblik på baconfremstilling.
Det lykkedes at fremavle et svin med de kvaliteter, der gjorde kødet velegnet til det britiske marked. Det vil sige en lang, forholdsvis mager krop, der gav fine, lange baconstykker. Briterne stillede også krav om, at der ikke måtte være for tykt et fedtlag på kroppen. Eksporten af bacon til De britiske Øer blev en af dansk landbrugs største succeer gennem tiderne.
I 1970 blev der behov for en ændring af racen. Hvor man før udelukkende havde avlet for at forbedre produktionen af bacon, begyndte man nu at avle på andre egenskaber. Tilvækst, udnyttelse af foder, frugtbarhed og kødkvalitet skulle forbedres. Man indkrydsede andre racer, og dansk landrace ændrede sig væsentligt på flere punkter. Der opstod en ny type af dansk landrace. Når man tilføjer "anno 1970" efter artsnavnet på den gamle type, betyder det, at dyrene har de samme egenskaber og udseende, som racen havde indtil 1970.
Senere i 1980-erne indkrydsede man yderligere med racer fra Norge og Finland, så de nuværende danske landracesvin er temmelig forskellige fra den gamle type anno 1970.
Der findes idag en lille bestand på 30-40 dyr af den gamle type, og der gøres et stort arbejde for at bevare det danske landracesvin anno 1970 for eftertiden.
|
 | | Avl af svin fik stor betydning for dansk landbrug |
|
 | | Svinets tryne er meget bevægelig og følsom |
|
|
|
|
|
Svin er sociale dyr _
Hvis man putter for mange svin ind i en lille bås, bliver de aggressive og bider hinanden.
Svin er i naturen sociale dyr, der lever i flokke. Dette flokinstinkt er i høj grad bevaret hos vores tamme svin. I flokken er der en rangorden, der betyder, at dyr nederst på rangstigen bliver domineret af de andre.
Hvis flokken er spærret inde på et for lille areal, kan de lavest rangerende dyr ikke komme væk, og de risikerer at blive skadet af de andre dyr. For mange dyr på et for lille areal giver også stress, som kan gøre dyrene aggressive. Det kan resultere i, at de bider hinanden i halerne eller skader hinanden på anden vis.
Da eksporten af svinekød for alvor tog fart i 1900-tallet, skete der en kraftig udvikling af svineproduktionen. Den enkelte landmand fik tusindvis af dyr samlet på samme sted, og de blev udelukkende holdt indendørs i små båse. Svinene var afskåret fra at komme ud og få afløb for deres naturlige adfærd - som fx at rode i jorden og at mudderbade. De mange dyr på et lille areal gav også en høj risiko for smitsomme sygdomme blandt svinene.
Mange mennesker begyndte at synes, at de moderne metoder til svineavl var synd for dyrene. I slutningen af 1900-tallet var der flere og flere, der interesserede sig for husdyrenes velfærd. En del af landbruget begyndte nu at holde dyrene under forhold, der gav bedre trivsel. Der er færre dyr per areal, dyrene har adgang til at gå udendørs, og man bruger ikke vækstfremmende tilsætningsstoffer i foderet. Kødet fra disse dyr kan sælges til en højere pris.
|
 | | Mange steder holder man et stort antal grise på små områder. Det kan give grisene stress |
|
 | | Grise, der er stressede, kan finde på at bide hinanden |
|
 | | Lige som vildsvinet har tamsvinet behov for at rode i jorden |
|
|
Dansk landracesvins livscyklus _
Svin holder man for kødets skyld. Så de fleste svin bliver slagtet, inden de er 3 år gamle.
En hungris kalder man en so. Soen er drægtig i ca. 4 måneder. Når soen skal føde sine unger, går hun afsides og laver en rede eller hule. Her føder hun normalt omkring 12 unger, sjældent mere end 17. Soen kan få to kuld om året.
Ungerne dier hos soen det første stykke tid, men hun lærer hurtigt de små grise selv at finde føde. Når ungerne er omkring ét halvt år gamle, bliver de kønsmodne.
Svinene bliver slagtet 6 måneder gamle, og de vejer da omkring 80-90 kg. Enkelte dyr bliver taget fra til avl. Disse svin bruges som regel i avlen, til de er omkring 3 år gamle. Derefter bliver de slagtet.
Et voksent landracesvin kan veje op mod 300 kg.
|
 | | Svinets unger kalder man for grise |
|
|
|
Fakta _
| Dansk landracesvin anno 1970 Sus scrofa _ |
|
|
|
| Svin bliver slagtet, når de er 6 måneder gamle |
| |
|
|
|
