Storken er nu forsvundet som naturlig ynglefugl i Danmark _

Den sidste danske stork var den ensomme gamle han i Vegger. Han er ikke blevet set siden 2006. Udsatte storke kan stadig yngle på Sjælland.

Året 2001 var det år, hvor der for første gang i flere hundrede år slet ikke ynglede storke i Danmark.

Storkens historie i Danmark var dog ikke helt forbi. I 2004 kom der igen et par til reden i Ribe, og de fik to unger på vingerne. I Vegger i Nordjylland fik den ensomme han en mage, og de fik også 2 unger på vingerne.

Hannen i Vegger var den sidste stork af den gamle, danske stamme. Han holdt gennem mange år trofast til ved sin rede i Danmark - de fleste år helt alene. I 2006 så vi ham for sidste gang, han fik igen besøg af en mage, men desværre så sent på året, at de ikke ynglede.

I 2006 slog et par sig ned ved reden i Rudbøl. Det var ellers lige ved at gå galt, da de først viste interesse for reden ovre i Aventoft på den tyske side af Rudbøl Sø. Men de besluttede sig for Rudbøl. Parret stammer fra et udsætnings-projekt i Föhr i Tyskland og er altså egentlig ikke vilde storke.

I 2011 indrettede et ungt par sig i en rede i Hjemsted Oldtidspark ved Skærbæk i Sønder-Jylland. Men et landskab uden fugtige, ko-græssede enge har mistet den føde, som storkene fodrede deres unger op med. I begyndelsen af juli døde den sidste unge af sult i reden iHjemsted, og storkene fløj væk.

Der har i nogle år været et storkepar i Gundsølille på Sjælland. De har i de senere år har fået unger på vingerne. Parret stammer fra et svensk storke-projekt, der virkede i Skåne gennem en række år. Projektets fugle trækker ikke væk, men skal fodres vinteren igennem.

Projekt-fuglenes unger yngler nu også på Sjælland, og I modsætning til forældrene trækker de sydpå som "normale" storke. Måske kan projekt-ungerne på Sjælland give os storke i landskabet i fremtiden.

Den hvide stork har været en del af danskernes hverdag i flere hundrede år. Engang ynglede der flere tusinde storke i landet, og de fleste havde deres rede på taget af huse. Folk var meget glade for og stolte af deres storke. Mange steder hjalp man det store rede-byggeri i gang ved at sætte gamle vognhjul op på taget.

Det er altså ikke noget tilfælde, at man før i tiden fortalte, at det var storken, som kom med de små børn. Storken var noget alle kendte, og som kom fra fjerne lande - og så slap man jo også for at fortælle den lange historie om, hvordan børn virkelig kommer til verden.

Næste afsnit: Udseende