Når koen kælver _
Koens unger hedder kalve, og når koen føder, så siger man, at den kælver.
En ko kan få unger året rundt. Alle de forskellige kvægracer kan få unger med hinanden, og det er faktisk ret almindeligt, at man krydser de forskellige racer. Det gælder særligt racerne af kødkvæg.
Koens unger hedder kalve. Efter parringen går koen drægtig i ca. 9 måneder. Når koen føder, så siger man, at den kælver. Normalt får koen kun én kalv, men den kan få to.
Kalven dier hos sin mor i de første 6 måneder. Den allerførste mælk, som kalven får, er meget vigtig. Den mælk kaldes råmælk og indeholder forskellige stoffer, særligt antistoffer, som sikrer, at kalvens immunsystem kommer til at fungere normalt.
Efterhånden begynder kalven selv at græsse og holder nu op med at die. I en alder af ca. et år er kalven stor nok til at klare sig selv.
Hos malkekvæg skiller man kalven fra koen, så snart den har fået råmælken. Kalven flasker man selv op, mens koens mælk bliver malket og solgt. En ko kan give mælk i 10 måneder, efter den har kælvet.
Næste afsnit: Spor |
 | | Jerseykalv fødes |
|
 | | Charolais |
|
|