Find dyr
Ko
Bos taurus
Indledning
Udseende
Udbredelse
Føde
Levevis
Stemmer og lyde
Formering
Spor
Mælk
Gamle husdyr
Fakta
Alle afsnit
Medier
 
 
Sjov med dyr
Quiz
 
Hvirveldyr - Pattedyr - Parrettåede hovdyr - Oksefamilien - Bos - Ko
Hvorfor kan du godt lide Koen?
Af Thomas Bille   

Hvad er mælk? _

Mælk er et af de vigtigste produkter, som vi får fra koen. Men hvad er mælk, og hvad bruger vi det til?

Vi får mange produkter fra koen, for eksempel kød og læder, men mælk er et af de vigtigste. Der findes ca. 660.000 malkekøer i Danmark, og hver ko leverer omkring 21 liter mælk om dagen. Det betyder, at der i Danmark bliver produceret ikke mindre end 4,5 milliarder liter mælk om året.

Men hvad er mælk? Alle pattedyr kan danne mælk, og den udgør føden til ungerne i deres første levetid. Mælk består af vand, fedt, protein, sukker (mælkesukker) og forskellige mineraler (bl.a. kalk).
Selv om mælk indeholder stort set de samme stoffer hos en sæl, et egern og et menneske, så er der ret stor forskel på de forskellige andele. Mælk fra en sæl indeholder således næsten 50% fedt, mens fedtet i komælk kun udgør ca. 4%.

Den mælk, som kommer direkte fra koen, kaldes mælk, men det er ikke den, som vi kan købe i supermarkedet. Man laver nemlig forskellige produkter af mælken. Nogle indeholder meget fedt (for eksempel fløde), mens andre er fattige på fedt (for eksempel skummetmælk). Af mælken laver man også andre produkter som yogurt, ost og smør.

Den rå mælk indeholder bakterier, så derfor behandler man som regel mælken, inden den kommer ud i supermarkedet. Det mest almindelige er at pasteurisere mælken. Det betyder, at man varmer mælken op til 75º C i 20 sekunder. Det slår de fleste bakterier ihjel, men det ødelægger ikke smagen. Alligevel vil der være bakterier i mælken, så den skal drikkes inden for et par dage.

Mælk er sundt, men det er ikke alle, som kan tåle mælk. Hvis man ikke kan tåle mælk, så er det som regel sukkeret i mælken, man ikke kan tåle. Sukkeret hedder mælkesukker eller laktose, og hvis man ikke kan tåle det, så er man laktose-intolerant. Hvis man holder op med at drikke mælk, når man bliver voksen, så kan man faktisk blive laktose-intolerant. Det kan give udslæt og diarré, når man drikker mælk.

Næste afsnit: Gamle husdyr

Malke-kvæg har stort yver og få muskler
Malke-kvæg har stort yver og få muskler
Kød-kvæg har lille yver og mange muskler
Kød-kvæg har lille yver og mange muskler