Et stort hovdyr _

Koen hører til hovdyrene, og den er nærmest beslægtet med dyr som svin og hjorte. Der findes mange kvægracer, og de er meget forskellige i både størrelse og udseende.

Koen er et hovdyr ligesom blandt andet heste, svin, hjorte, elefanter og næsehorn. Hovdyrene går som regel på tæerne, og de kaldes også for tågængere. I modsætning til for eksempel hesten, som kun går på én tå, så går koen på to tæer. Det kan man se, ved at koen har klove, mens hesten har en hov.

Tyren, som er den voksne han, bliver for det meste større end koen, og en stor tyr kan let veje mere end ét ton. Derudover har tyren som regel også større horn og er mere kraftigt bygget end koen.

Der er dog stor forskel i både størrelse og udseende af de forskellige kvægracer, og de har tit forskellige egenskaber. De dyr, som har de samme særlige kendetegn, kaldes en race. Racen har ofte navn efter det område, som den stammer fra.

Racerne kan groft inddeles i to grupper, malkekvæg og kødkvæg, selv om der er visse racer, som er lige gode til at producere mælk som kød. Til sidstnævnte gruppe hører bl.a. racerne Normannerkvæg og Skotsk Højland.

Malkekvæget er karakteriseret ved at have en forholdsvis slank kropsbygning og et meget stort yver hos køerne. Den mest almindelige malkeko i Danmark er Sortbroget Dansk Malkerace, som er en sort- og hvidbroget ko.

Kødkvæg er meget kraftige køer med store, veludviklede muskler. Det er musklerne, som vi spiser, så jo større muskler en ko har, desto bedre er den som kødkvæg. Til gengæld har køerne ret små yvere. Almindeligt kødkvæg i Danmark er bl.a. Hereford, som er en ret stor, lysebrun og hvid ko, og Aberdeen Angus, som er en forholdsvis lille, helt sort ko.

Næste afsnit: Udbredelse