Koen – et husdyr og produktionsdyr _
Koen leverer både mælk og kød. Det gør den til et af vores vigtigste dyr i landbruget, men den har også en særlig historie og biologi, som i sig selv gør koen til et spændende dyr.
Næst efter svin er køerne vores vigtigste dyr i landbruget. Køer kaldes også for kvæg, og de kan groft sagt deles op i malkekvæg og kødkvæg. Malkekvæg er racer, som er særligt udviklet til at producere enorme mængder mælk, mens kødkvæget omfatter racer, som er særligt kødfulde.
Når man holder køer, så holder man typisk enten malkekvæg eller kødkvæg. Det er som regel lettest at holde kødkvæg, da de tit næsten kan passe sig selv, mens malkekvæg kræver, at man malker hver dag og bl.a. investerer i et kostbart malkeanlæg. Selv om mange mennesker holder køer på hobbyplan, så indgår de fleste køer i store enheder med mange hundrede dyr – de er blevet produktionsdyr.
Koen har altså en stor økonomisk betydning, men den har også en speciel biologi og en spændende historie.
Alle de europæiske kvægracer nedstammer fra uroksen, som levede i Europa indtil for 4-500 år siden. Uroksen uddøde i Danmark for godt 2500 år siden. Uroksen blev tæmmet for 8000 år siden, og det gør koen til et af vores ældste husdyr.
Koens biologi er også lidt speciel. For eksempel gylper den maden op flere gange og tygger den igen – man siger, at den tygger drøv. Og ikke nok med det, så har koen faktisk fire maver!
|
 | | Malke-kvæg har stort yver og få muskler |
|
 | | Køer går på to tæer - klove |
|
|
Et stort hovdyr _
Koen hører til hovdyrene, og den er nærmest beslægtet med dyr som svin og hjorte. Der findes mange kvægracer, og de er meget forskellige i både størrelse og udseende.
Koen er et hovdyr ligesom blandt andet heste, svin, hjorte, elefanter og næsehorn. Hovdyrene går som regel på tæerne, og de kaldes også for tågængere. I modsætning til for eksempel hesten, som kun går på én tå, så går koen på to tæer. Det kan man se, ved at koen har klove, mens hesten har en hov.
Tyren, som er den voksne han, bliver for det meste større end koen, og en stor tyr kan let veje mere end ét ton. Derudover har tyren som regel også større horn og er mere kraftigt bygget end koen.
Der er dog stor forskel i både størrelse og udseende af de forskellige kvægracer, og de har tit forskellige egenskaber. De dyr, som har de samme særlige kendetegn, kaldes en race. Racen har ofte navn efter det område, som den stammer fra.
Racerne kan groft inddeles i to grupper, malkekvæg og kødkvæg, selv om der er visse racer, som er lige gode til at producere mælk som kød. Til sidstnævnte gruppe hører bl.a. racerne Normannerkvæg og Skotsk Højland.
Malkekvæget er karakteriseret ved at have en forholdsvis slank kropsbygning og et meget stort yver hos køerne. Den mest almindelige malkeko i Danmark er Sortbroget Dansk Malkerace, som er en sort- og hvidbroget ko.
Kødkvæg er meget kraftige køer med store, veludviklede muskler. Det er musklerne, som vi spiser, så jo større muskler en ko har, desto bedre er den som kødkvæg. Til gengæld har køerne ret små yvere. Almindeligt kødkvæg i Danmark er bl.a. Hereford, som er en ret stor, lysebrun og hvid ko, og Aberdeen Angus, som er en forholdsvis lille, helt sort ko.
|
 | | Skotsk højland |
|
 | | Aberdeen angus |
|
|
Fra urokse til tamko _
Uroksen er koens stamfader. Den fandtes tidligere i det meste af Europa, men den sidste urokse blev skudt i Polen i 1627.
Uroksen var en stor okse med en højde på knap 2 m og en vægt på op mod et ton. Den har lignet en langbenet, robust ko med op til næsten én meter lange horn. Uroksen var altså et imponerende dyr.
Den levede i åbne skove i det meste af Europa, Østasien og Nordafrika, men blev efterhånden udryddet af mennesket. Den sidste urokse blev skudt i Polen i 1627, og i Danmark fandtes den indtil slutningen af bronzealderen - for ca. 2500 år siden.
Mennesket tæmmede uroksen for mere end 8000 år siden, og den er stamfader til alle de europæiske kvægracer. Der er derfor en lille smule urokse i alle de danske køer. I Tyskland har man faktisk avlet sig tilbage til en ko, som på mange måder ligner den oprindelige urokse. En ægte urokse bliver den dog aldrig.
Der findes efterhånden kvæg over det meste af verden, men de har ikke alle uroksen som stamfader. Både i Afrika og Asien findes kvægracer med andre stamfædre.
|
 | | Kød-kvæg har lille yver og mange muskler |
|
 | | Simmental |
|
|
Fire maver _
En ko æder græs, men græs er svært at fordøje. Det er derfor, at koen tygger drøv og har fire maver.
En ko æder græs, som den river af stænglerne. Køer har nemlig ingen tænder i overmunden, så de kan ikke bide græsset over. Græs er ikke et særlig godt fødeemne, for det er meget svært at fordøje. Derfor har koen udviklet forskellige metoder til at fordøje græsset, så den får mest muligt ud af det.
Koen har fire maver. Den første mave hedder vommen, og den er samtidig den største, idet den kan indeholde ca. 200 liter. I vommen findes millioner af bakterier, svampe og encellede dyr, som hjælper med at nedbryde græsset.
Når græsset er blevet behandlet i vommen i et stykke tid, gylpes det op i munden igen, koen tygger det og synker det igen. Man siger, at koen tygger drøv. Efterhånden som græsset i vommen bliver mere og mere findelt, ryger det videre i de næste maver.
De to maver, som følger efter vommen, hedder netmaven og bladmaven. I netmaven fortsætter bakterierne og de andre organismer med at nedbryde græsset, og i bladmaven sis det meste af vandet fra.
Til sidst ender græsset, bakterierne og de andre organismer i den sidste mave, løben. Løben fungerer ligesom vores egen mave. Her bliver der udskilt mavesyre, som slår bakterierne, svampene og de encellede dyr ihjel, og koen kan nu begynde at fordøje det hele selv.
Koen fordøjelse er fremragende. En hest æder det samme som en ko, men dens fordøjelse er slet ikke på samme niveau. Det kan man se, hvis man sammenligner en kokasse med en hestepære. I hestepæren er det let at se, hvad hesten har ædt, mens det er næsten umuligt at se noget i en kokasse.
På en varm sommerdag kan en ko æde 60-70 kg græs og drikke 150 liter vand.
|
 | | Rød dansk malke-kvæg |
|
 | | Rød-broget malke-kvæg |
|
|
Flokdyr _
Køer holder sammen i flokke, som bliver ledet af enten en tyr eller en førerko.
Køer lever sammen i flokke. Flokken består af køerne og deres kalve. Hvis der er en voksen tyr i flokken, vil det typisk være den, som bestemmer. Det er dog ikke altid, at landmanden holder en tyr sammen med sine køer, men det betyder ikke så meget. Hvis der ikke er nogen tyr, så bestemmer den stærkeste af køerne – førerkoen.
Hverken køer eller tyre er normalt aggressive over for mennesker, men det er store og stærke dyr, som vil forsvare flokken, hvis de føler sig truede. Hvis køerne er vant til mennesker, så gør de som regel ikke noget, men det er ikke til at vide, hvis man ikke kender dem i forvejen. Derfor skal man altid være lidt forsigtig med køer, og man skal aldrig gå ind i en fold til køer, som man ikke kender.
Både køer og tyre vil som regel løbe væk, hvis de bliver forskrækkede, og de vil sjældent gå direkte til angreb. Desuden er både køer og tyre farveblinde. Det er derfor en myte, at farven rød kan få en tyr til at gå amok – den ved simpelthen ikke, hvad der er rødt!
|
 | | Tyre kan blive meget store |
|
 | | Mange tyre kan være fredelige - men pas på alligevel! |
|
|
Muuh _
Både køer og tyre brøler, og hvert brøl kan betyde noget forskelligt.
Når køer brøler, så lyder det tit som et ”muuuuh”. Det siger de som regel, mens de æder. Lyden er med til at fortælle, hvor flokken er, så de enkelte køer ikke kommer for langt væk. Køer ser nemlig ikke særlig godt.
Køer kan dog også brøle højt og langvarigt. Det betyder ofte, at de er kommet til skade. Man kan sige, at det er deres måde at råbe om hjælp på.
Når tyre brøler højt i kanten af flokken, er det derimod et signal til andre tyre om, at de skal holde sig væk. Brølet er altså tyrens måde at markere sit og flokkens territorium på.
|
 | | Jersey |
|
 | | Skotsk galloway |
|
|
Når koen kælver _
Koens unger hedder kalve, og når koen føder, så siger man, at den kælver.
En ko kan få unger året rundt. Alle de forskellige kvægracer kan få unger med hinanden, og det er faktisk ret almindeligt, at man krydser de forskellige racer. Det gælder særligt racerne af kødkvæg.
Koens unger hedder kalve. Efter parringen går koen drægtig i ca. 9 måneder. Når koen føder, så siger man, at den kælver. Normalt får koen kun én kalv, men den kan få to.
Kalven dier hos sin mor i de første 6 måneder. Den allerførste mælk, som kalven får, er meget vigtig. Den mælk kaldes råmælk og indeholder forskellige stoffer, særligt antistoffer, som sikrer, at kalvens immunsystem kommer til at fungere normalt.
Efterhånden begynder kalven selv at græsse og holder nu op med at die. I en alder af ca. et år er kalven stor nok til at klare sig selv.
Hos malkekvæg skiller man kalven fra koen, så snart den har fået råmælken. Kalven flasker man selv op, mens koens mælk bliver malket og solgt. En ko kan give mælk i 10 måneder, efter den har kælvet.
|
 | | Jerseykalv fødes |
|
 | | Charolais |
|
|
Koens klove _
Koen har klove. Dens fodspor ligner hjortens, men de er dog lette at kende.
Koen har klove ligesom svin og hjorte. Klovene viser, at koen går på to tæer, mens hesten, som har en hov, kun går på én tå. Klovene ligner en hov, som er delt i to.
Koens fodspor er lette at kende. For de første er de meget større end fodsporene af selv den største hjort, krondyret, som lever i Danmark. Koens klove er typisk 10-12 cm lange, mens krondyrets klove højst bliver 7 cm lange. Derudover mangler koen aftryk af tåpuder i fodsporet. Tåpuderne er de to runde puder, som sidder bagest på klovene.
|
| | Køer går på to tæer - klove |
|
 | | Skotsk langhorn |
|
|
Hvad er mælk? _
Mælk er et af de vigtigste produkter, som vi får fra koen. Men hvad er mælk, og hvad bruger vi det til?
Vi får mange produkter fra koen, for eksempel kød og læder, men mælk er et af de vigtigste. Der findes ca. 660.000 malkekøer i Danmark, og hver ko leverer omkring 21 liter mælk om dagen. Det betyder, at der i Danmark bliver produceret ikke mindre end 4,5 milliarder liter mælk om året.
Men hvad er mælk? Alle pattedyr kan danne mælk, og den udgør føden til ungerne i deres første levetid. Mælk består af vand, fedt, protein, sukker (mælkesukker) og forskellige mineraler (bl.a. kalk).
Selv om mælk indeholder stort set de samme stoffer hos en sæl, et egern og et menneske, så er der ret stor forskel på de forskellige andele. Mælk fra en sæl indeholder således næsten 50% fedt, mens fedtet i komælk kun udgør ca. 4%.
Den mælk, som kommer direkte fra koen, kaldes rå mælk, men det er ikke den, som vi kan købe i supermarkedet. Man laver nemlig forskellige produkter af mælken. Nogle indeholder meget fedt (for eksempel fløde), mens andre er fattige på fedt (for eksempel skummetmælk). Af mælken laver man også andre produkter som yogurt, ost og smør.
Den rå mælk indeholder bakterier, så derfor behandler man som regel mælken, inden den kommer ud i supermarkedet. Det mest almindelige er at pasteurisere mælken. Det betyder, at man varmer mælken op til 75º C i 20 sekunder. Det slår de fleste bakterier ihjel, men det ødelægger ikke smagen. Alligevel vil der være bakterier i mælken, så den skal drikkes inden for et par dage.
Mælk er sundt, men det er ikke alle, som kan tåle mælk. Hvis man ikke kan tåle mælk, så er det som regel sukkeret i mælken, man ikke kan tåle. Sukkeret hedder mælkesukker eller laktose, og hvis man ikke kan tåle det, så er man laktose-intolerant. Hvis man holder op med at drikke mælk, når man bliver voksen, så kan man faktisk blive laktose-intolerant. Det kan give udslæt og diarré, når man drikker mælk.
|
| | Malke-kvæg har stort yver og få muskler |
|
| | Kød-kvæg har lille yver og mange muskler |
|
|
Gamle danske husdyr _
Rød dansk malkerace anno 1970 og jysk kvæg - to gamle danske husdyrracer.
Lige siden Yngre Stenalder har kvæg haft stor betydning for befolkningen. Man holdt kvæg for kødets og mælkens skyld, og man brugte kvæget som trækkraft i landbruget.
Rød dansk malkerace hører til blandt de meste berømte danske kvægracer.
Jysk kvæg er en anden dansk kvægrace, som i Middelalderen blev eksporteret til udlandet i stort tal.
Læs om: Rød dansk malkerace anno 1970
Læs om: Jysk kvæg
|
 | | Rød dansk malkerace anno 1970 |
|
 | | Jysk kvæg |
|
|
|
Ko
Cow
Kuh