Sortbroget landracesvin stammer fra det gamle danske landracesvin _
Man kan se billeder af grise, der ligner det sortbrogede svin, på kalkmalerier i danske kirker.
Selvom svinet måske ikke havde den store økonomiske betydning for folk på landet, er der ingen tvivl om, at grisen altid har spillet en særlig rolle i folks bevidsthed.
På kalkmalerier fra Middelalderen kan man se grise fremstillet i menneskelignende situationer som musikanter eller dansere. Ofte er grisene afbilledet sammen med Sankt Antonius. Han var skytshelgen for en munkeorden, der - som de eneste - havde lov til at lade deres svin gå løse rundt i byen. Nogle af de grise, man kan se på kalkmalerier, har halstitter ligesom vore dages sortbrogede svin.
Der findes skriftlige kilder om heste-og kvægavl fra Middelalderen, men først i 1804 udkom der en bog, der fortæller om tamsvinet i Danmark. Forfatteren - der var forstander for Den kongelige Veterinærskole - skriver, at der på det tidspunkt var to typer af danske landsvin. Der var en mindre type på Øerne og en større i Jylland, det jyske svin.
Disse svin var hovedsagelig lyse, men der fandtes også udenlandske, sortbrogede racer, som udmærkede sig ved stor frugtbarhed. Disse racer blev krydset med de danske landsvin, og der opstod efterhånden en sortbroget dansk landrace. Denne race gav måske ikke så meget kød og voksede ikke så hurtigt, men den blev kendt for sin store frugtbarhed og for sin evne til at passe ungerne. I 1961 satte en sortbroget so rekord, da den fødte 34 pattegrise, hvoraf de 31 overlevede.
Efterhånden som forædlingen af de danske husdyrracer for alvor kom igang i begyndelsen af 1900-tallet, forsvandt de sortbrogede mere og mere fra avlen. Landbruget satsede på de racer, der var velegnede til fremstilling af bacon.
De få avlere, der holdt fast ved den sortbrogede race, havde svært ved at få dyrene afprøvet af statens forsøgsstationer for svineavl. Disse forsøgsstationer er laboratorier, hvor man blandt andet undersøger tilvækst, fedtprocent, kødkvalitet og andre vigtige faktorer for avlsarbejdet. Når avlerne ikke kunne få svinene videnskabligt undersøgt, var det svært at avle efter god slagtekvalitet.
I dag er der kun omkring 100 sortbroget landracesvin tilbage. De få avlere, der har sortbroget landsvin, får tilskud fra staten for at bevare denne gamle danske husdyrrace.
Næste afsnit: Adfærd |
|
 | | Ørene er store og hænger ned foran øjnene |
|
|
|
