Find dyr
Sortbroget landracesvin
Sus scrofa
Indledning
Udseende
Racens historie
Adfærd
Livscyklus
Fakta
Alle afsnit
Medier
 
   
Sjov med dyr
Quiz
 
 
Hvorfor kan du godt lide Det sortbrogede landracesvin?
Af Ole Fogh Nielsen   

Sortbroget landracesvin har sorte børster _

En hungris kaldes en so - hangrisen kaldes en orne.

Det sortbrogede svin findes i flere farvevarianter. Nogle er hvide med sorte pletter - andre ser ud, som om de har en sort grundfarve med hvide pletter.

Det er dog kun svinets hår, der er sorte. Hårene kaldes børster. Børsterne er tykke og stive. Når den slagtede svinekrop gøres klar til udskæring, barberer man alle kroppens børster af. Nu ligner de sortbrogede svin de hvide racer. Når flæskestegen kommer ud af ovnen, er der ingen, der kan se forskel.

Sortbroget landracesvin er efterkommer af det jyske svin, som var et stort og langstrakt svin. Ørene hænger fremad og ned over øjnene, og hovedet er forholdvist lille og langstrakt med en lang og spids tryne. Hovedfaconen minder lidt om hovedet på et vildsvin. Nogle varianter har lidt højere ben, andre er mere lavbenede.

Ornerne har store og tydelige hugtænder - ligesom vildsvin.

Næste afsnit: Racens historie

Det er kun børsterne, der er sorte
Det er kun børsterne, der er sorte
Ornen har store hug-tænder
Ornen har store hug-tænder