Hede _

Heder er områder, hvor der vokser planter som lyng, klokkelyng, revling og tyttebær. På gamle heder er der også tit store områder, som er dækket af græsser - blandt andet bølget bunke.

I gamle dage var der skov, hvor der nu er heder. Man fældede skoven for at dyrke jorden, men hvor jorden var sandet og dårlig, kunne man ikke dyrke jorden i ret mange år. Jorden blev dårligere og dårligere. Man siger, at den blev udpint. Når man ikke længere kunne dyrke jorden, lod man den ligge. Efter nogle år voksede hedens planter frem. Heden er altså ikke naturlig - den er skabt af mennesker.

For ca. 300 år siden, i 1700-tallet, fyldte heden store dele af Jylland. I hele Danmark dækkede den 900.000 ha. I dag findes der kun ca. 80.000 ha med hede. Man har nemlig opfundet kunstgødning, så man igen kan dyrke jorden. Mange steder har man plantet heden til med nåleskov.

Hvis hederne får lov til at passe sig selv, vil de med tiden blive til skov igen. I gamle dage græssede husdyrene på heden. Eller man slog lyngen og brugte den som brændsel, foder eller som bygningsmateriale. På den måde fornyede man lyngen og heden.

Den slags metoder bruger man ikke i dag. Hvis man vil bevare vore sidste heder, er man derfor nødt til at lave naturpleje. Det gør man ved at slå lyngen med store slåmaskiner eller ved at brænde heden af.

Gammel Hede

En hede, hvor man har lavet hedepleje ved at slå den gamle lyng