Strand _
Stranden er den del af kysten, som kan blive oversvømmet ved højvande. Stranden består af sand, grus eller sten, og her vokser ingen planter.
De danske strande er meget forskellige. På den jyske vestkyst er der sandstrande, som kan være flere hundrede meter brede. På Rømø er stranden endda flere kilometer bred.
I de indre farvande og i vore fjorde er strandene ikke ret brede, og de fleste steder består de af små og store sten.
Stranden er et usikkert og ustabilt levested, hvor en storm kan ændre forholdene fuldstændigt. Dyrene, der lever på stranden, må derfor være gode til at tilpasse sig disse ændringer. |

Strand ved Vesterhavet

Strand i de indre farvande
|