Vandhul - dam _
Et vandhul er et lille hul med stillestående vand. Vandet i vandhullet er dels grundvand, dels regnvand. Mange vandhuller er opstået, hvor grundvandet siver op af jorden. Disse vandhuller er altså naturlige.
Men der findes også vandhuller, som er lavet af mennesker. Man gravede huller i lavninger, hvor grundvandet stod højt. På den måde skabte man nye vandhuller. Vandhuller, som er lavet af mennesker, kaldes også for damme.
Mange damme blev gravet på marker, hvor der gik kvæg. Her kunne kvæget drikke vand. Andre damme blev gravet inde midt i de små landsbyer. Det var branddamme. Her kunne man hente vand, hvis der opstod brand i ét eller flere af landsbyens huse. Man kan stadig se branddamme i mange landsbyer.
De fleste naturlige vandhuller er ikke ret dybe. Det sker tit, at de tørrer ud i en periode om sommeren, hvis det ikke har regnet i lang tid. Men når man gravede branddamme, sørgede man for, at der blev gravet dybt. En branddam måtte ikke tørre ud. De kunne jo opstå ildebrand når som helst. |