Find dyr
Temaer
Undervisning
WIKI-værksted
Naturhistorier
Året rundt
Naturjagter
Levesteder
Dyreriget
Dyrenøgler
En god historie
Spil
Rekorder
Quizzer
Postkort
Vejledning
Kontakt
Pris
Hvem står bag
 

Forløb: Den store Edderkoppejagt _

Af Jesper Bønløkke         

Fra den 1. september til den 30. september 2011 inviterer danske-dyr.dk og Statens naturhistoriske Museum alle skoleelever i Danmark på en spændende jagt på edderkopper.

Projektet går ud på at kortlægge den danske udbredelse hos fire af vore edderkopper: hvepseedderkop, korsedderkop, kvadratedderkop og mejeredderkop.

Vi håber, at rigtig mange fra hele landet vil være med. Så har vi nemlig en enestående mulighed for sammen at lave værdifulde og nøjagtige udbredelseskort, der viser, hvor edderkopperne findes i Danmark.

Alle kan løbende følge med i, hvad der bliver indberettet, da alle fund med det samme offentliggøres på danske-dyr.dk.

Fundene skal dokumenteres med et foto
Uanset hvor I leder efter edderkopper, er det vigtigt, at I tager et billede af jeres fund. På den måde kan vi nemlig kontrollere, at det er den rigtige edderkop, som I har fundet. Når I kommer hjem, indberetter I jeres fund på danske-dyr.dk. Her skriver I, hvilken edderkop I har fundet og uploader jeres foto af dyret. Desuden fortæller I, hvornår edderkoppen er fundet og hvor. Når fundet er sendt ind, bliver det kontrolleret og forhåbentligt godkendt, af en af biologerne fra danske-dyr.dk.

Det indsamlede data-materiale bliver givet videre til Statens Naturhistoriske Museum og DanBif

I kan tage fotos med et digitalkamera, en mobiltelefon - eller måske kan I optage en lille videofilm? Edderkopperne er ret lette at fotografere, da de oftest sidder stille i deres spind. Det sværeste er at finde dem!

Der stilles ikke særlige krav til kvaliteten af fotos, udover at man selvfølgelig skal kunne genkende dyrene. Tips til fotografering her.

Planlæg turen godt og grundigt
Det gælder om at lede på det rigtige tidspunkt - og på de rigtige steder. Planlæg derfor turen godt. Det er ærgerligt at spilde en masse tid med at lede efter dyrene på forkerte steder. Lær de forskellige edderkopper at kende ved at læse om dem på danske-dyr.dk. 
Se beskrivelse af edderkopperne her.

Hvornår?
Edderkoppejagten varer fra den 1. september til den 30. september 2011. I kan også indberette edderkopper, der er fundet i august måned 2011.

Varme og solrige dage er bedst at lede efter edderkopper i. Edderkopperne kan godt findes i dårligt vejr, men de er meget mere aktive i godt vejr - og det er deres byttedyr også.

Hvor?
Eftersøgningen foregår over hele landet. I bestemmer selv, om I blot vil lede i jeres lokalområde eller I vil tage på en længere ekskursion. Der er størst chance for at finde kvadratedderkop og hvepsedderkop på tørre og sandede levesteder som tørre marker, enge, overdrev, brakmarker og heder. Korsedderkoppen kan man sikkert også være heldig at finde i skolegården eller derhjemme i skuret i haven. Mejeredderkoppen finder man kun indendørs.

dette kort kan I se, hvor der blev fundet edderkopper under Den store Edderkoppejagt i 2004. Prøv evt. om I kan finde de samme arter på de samme steder igen her 7 år senere.

Deltag og vind
Blandt alle de klasser der deltager i Den store Edderkoppejagt trækker vi en heldig klasse, som vinder 1000 kr til klassekassen. Vinder-klassen offentliggøres umiddelbart efter afslutningen på Den store Edderkoppejagt.

 

 
Årstid: Sommer, Forår, Efterår
Sted: Skov, Have, By
Klasse: 0. til 2. klasse, 3. til 6. klasse, 7. til 9. klasse, 0. til 3. klasse, 3. til 4. klasse, 5. til 6. klasse
Fag: Natur/teknik, Biologi

Aktiviteter

Lav en edderkop af naturmaterialer

Find edderkopper om morgenen

Fang et edderkoppespind

Lav en perle-edderkop

Lav en edderkop i flamingo

Formbog - edderkopper

Opgaver

Skriv løs - om edderkopper

Skønlitteratur og faglitteratur

Skriv en fagtekst om edderkopper


Forløb

Tag på edderkoppejagt i børnehaven


Tilknyttede dyr
Hvepseedderkop
Korsedderkop
Kvadratedderkop
Mejeredderkop