Find dyr
Dansk landgås
Anser anser
Indledning
Udseende
Racens historie
Adfærd
Livscyklus
Fakta
Alle afsnit
Medier
 
   
Sjov med dyr
Quiz
 
 
Hvorfor kan du godt lide Den danske landgås?
Af Hans Jacob Schou   

I gamle dage var gåsen et almindeligt husdyr på landet _

Helt op til omkring 1950 spillede tamgæs en vigtig rolle for økonomien for en del mennesker på landet.

Ved vikingeborgen Trelleborg på Vestsjælland har man fundet knogler fra tamgæs. Derfor ved man, at gæs har været holdt som husdyr i hvert fald i 1.000 år. Sandsynligvis meget længere.

Gåsen har først og fremmest været holdt for kødets og fjerenes skyld. Gåsen er en stor kødfuld fugl. Den er nøjsom og hårdfør, og den kan klare sig med lidt plads. Den kræver ikke meget foder, for den kan selv finde det meste af sin føde i form af græs og ukrudt på små arealer.

Fjer og dun er velegnede til puder og dyner. Til en god dyne gik der dun fra 24 gæs. Salg af fjer og dun var sammen med kødet en vigtig indtægtskilde for mange husmænd og smålandbrug helt op i midten af 1900-tallet.

Ud over kødet og dun til dyner og puder har man brugt mange andre dele af gåsen. Vikingerne brugte vingefjerene til styrefjer på pilene til deres buer, og langt op i 1800-tallet var det almindligste skriveredskab fjerpennen, der også laves af vingefjer fra gæs. Desuden har man lavet koste og børster af fjerene, legetøj og rangler af gåsens spiserør, og man brugte fedtet som smørelse til vognhjul og maskiner.

Vore tamgæs stammer fra de vilde gåseracer, der overvejende findes på den nordlige halvkugle. Den danske landgås stammer formentlig fra grågåsen.

Den danske landgås er en middelstor gås, der i udseende ligner den vilde grågås. Fjerdragten er overvejende grå med hvid bug og gump. Næb og fødder er lysende orange eller gule.

Gæs er meget årvågne og opmærksomme flokdyr, der som regel anføres af en gammel gås. Nogle steder har man ligefrem holdt gæs som vagtdyr. Med deres højlydte skræppen kunne gæssene advare, hvis der var ubudne gæster på færde.

Gåsen er en vagtsom fugl
Gåsen er en vagtsom fugl
Nyklækkede gæslinger
Nyklækkede gæslinger

Dansk landgås ligner den vilde grågås _

Den danske landgås findes i to farvevarianter.

Landgåsen er en middelstor gås, der udvokset vejer op mod 6 kg. Vingerne og ryggen er mørkegrå med mørke striber, mens bryst og hals er lysere grå. Selve bugen og gumpen er hvide. Det øverste af halsen og hovedet er mørkegråt.

Næb og fødder har en karakteristisk nærmest selvlysende orange eller gul farve. Den danske landgås bør have blå øjne, men som regel er de brune.

Fjerdragten er vandtæt og skinnende, fordi gåsen ved roden af næbbet har nogle fedtkirtler, som udskiller et sekret, der gør fjerdragten helt vandtæt. Når man ser gæs, der pudser og ordner deres fjer, er det for at gøre fjerene vandskyende.

Dansk landgås findes også i en hvid- og gråbroget type, der er hvid på det meste af kroppen. Kun hoved, ryg og det inderste af vingen er grå. Næb og vinger er som hos den grå type.

Tamgæs har under bugen en udposning, som man kalder bugposen eller kølen. Nogle racer har en dobbelt køl. Dansk landgås har kun en enkelt køl.
Den grå landgås
Den grå landgås
Den hvide landgås
Den hvide landgås

Gåsen var et populært husdyr i Vikingetiden _

Når man skyder med pil og bue, skal der være styrefjer på pilen. Ellers rammer man ikke præcist. De bedste styrefjer til pile kommer fra gåsens vingefjer.

Sandsynligvis har der været holdt tamgæs i Danmark siden Oldtiden. Fra arkæologiske fund ved vi, at vikingerne holdt mange gæs. Det var måske fordi, de skulle bruge gåsefjer til deres pile.

Helt op til slutningen af 1700-tallet var gæs det mest almindelige fjerkræ på gårdene. Store gåseflokke græssede på landsbyernes fælles stubmarker og overdrev, hvor de blev vogtet af en gåsepige. I løbet af 1800-tallet gik man væk fra at dyrke jorden i fællesskab, og hver gård fik sin egen jord. Det betød, at gåseholdet på landet blev væsentligt mindre.

Mange steder beholdt man dog gæs på gårdene til eget brug og til salg. Der var gode penge i både kød og fjer, og denne indtægtskilde var af stor betydning især for mindre landbrug. Det var nu ikke bare på gårdene, man holdt gæs. Fiskere, småhåndværkere, degne og andre folk med lav indkomst holdt også gæs for at få et tilskud til den slunkne pengekasse.

Den danske landgås er et af de få husdyr i Danmark, der ikke har været udsat for massiv forædling og indkrydsning af fremmede racer. Da interessen for forædling af husdyrene begyndte i 1800-tallet, var landgåsens økonomiske betydning for de større landbrug efterhånden forsvundet. Landgåsen var blevet et husdyr for småkårsfolk, så landbruget koncentrerede sig hovedsagelig om avlsarbejdet med de husdyr, der havde stor økonomisk betydning, især kvæg og svin.

Da velstandsstigningen kom til Danmark efter 2. verdenskrig, forsvandt den danske landgås næsten helt. Omkring 1980 var den næsten uddød. En lille gruppe hobbyavlere gjorde imidlertid et stort stykke arbejde for at få racen på fode igen. Det lykkedes, og i 1998 var der ca. 250 danske landgæs i Danmark.



Gåsens fjer kan bruges til mange ting
Gåsens fjer kan bruges til mange ting

Gåsen er et udpræget flokdyr _

Gåsen er kendt for sin vagtsomme adfærd.

I naturen lever gæs i større eller mindre flokke med en udpræget rangorden. Flokkens øverste leder er som regel en gammel og erfaren gås. Den anfører flokken i alle situationer, og den er altid årvågen og på vagt over for farer.

Vilde gæs tilbringer nemlig en stor del af døgnet nede på jorden for at æde og sove, og derfor er de meget udsatte for angreb fra rovdyr. For at overleve må flokken derfor være på vagt hele tiden. Denne vagtsomme adfærd er bevaret hos vore tamme gæs, og den har givet anledning til utallige historier - både sande og usande.

Sandt er det, at man flere steder har holdt gæs omkring fængsler til at give alarm, hvis undvegne fanger ville snige sig væk. I Skotland har man også brugt gæs som vagtposter rundt om whiskyfabrikker. Gæssene skulle forhindre tørstige sjæle i at snige sig ind og smage på varerne.

Traditionen omkring gåsestegen på Sankt Mortens aften udspringer også af gåsens vagtsomhed. Sagnet fortæller, at Morten var en hellig mand, der mod sin vilje var udset til at blive biskop. En aften kom folk for at hente ham til embedet. Han gemte sig udenfor sit hus, men blev afsløret af en gåseflok, der højlydt skræppede op. Morten endte med at blive biskop, men bestemte til gengæld - for at hævne sig på gæssene - at den 11. november skulle være officiel slagtedag for gæs.

Gæs er store, stærke fugle, og de er ikke er bange for at gå til angreb på dyr og mennesker, når de skal forsvare sig selv eller deres unger. Især hangåsen, som kaldes gasen, kan blive aggressiv. Mange mennesker, der ikke har respekteret gæssene, har oplevet at blive nappet i fingeren eller i buksebagen. Som regel er gæs dog fredelige, hvis man lader dem i fred.

Gæs er svømmefugle, der i naturen er tæt knyttet til vand. Vore tamgæs har samme forkærlighed for vand. Hvis gæssene har mulighed for det, tager de flere gange om dagen en svømmetur, hvor de vasker og pudser fjerdragten grundigt.
Førergåsen er ikke bange for at gå til angreb, hvis en fare nærmer sig
Førergåsen er ikke bange for at gå til angreb, hvis en fare nærmer sig
Gæs er sociale dyr, der lever i flok
Gæs er sociale dyr, der lever i flok

Gæs kan blive gamle _

Gåsens unger kalder man for gæslinger.

Når gåsen har ruget i 28-35 dage, klækkes æggene. Når gæslingerne kommer ud af ægget, kan de næsten med det samme pile rundt og finde føde.

Gæslingerne er følsomme overfor fugt og kulde, og de er derfor helt afhængige af moderens evne til at passe på dem. Hvis der kommer en byge, søger ungerne straks tilflugt under moderens beskyttende vinger. De avlere, der ikke selv har rugegæs, men køber daggamle gæslinger, har et stort arbejde med selv at passe på de små gæslinger den første tid.

Efter 7-8 uger får gæslingerne deres vandtætte fjerdragt, og de kan nu klare sig selv. Efter ca. 35 uger vejer de 5-6 kg, og nu er de klar til slagtning.

Den danske landgås vokser noget langsommere end de fleste moderne gåseracer. Til gengæld er der mindre fedt på kroppen end hos de andre racer. Kuldstørrelsen er også noget mindre. Normalt får den danske landgås 4-6 æg pr kuld.

I naturen har man fundet gæs, der er op mod 20 år gamle. Tamgæs kan formodentlig blive endnu ældre. Normalt slagter man dog gæssene, inden de er 5-6 år gamle. Gæs, der ikke slagtes, men beholdes til avl, kaldes for livgæs.

Kort efter klækningen kan gæslingerne selv søge føde
Kort efter klækningen kan gæslingerne selv søge føde

Fakta _

Dansk landgås Anser anser _

Svensk Dansk lantgås